BRYLLUPSFOTOGRAF - fotograf til bryllup - Bryllupsfotografering

View Original

Astrid & Niels – Hotel Frederiksminde – Godthåbskirken – Bryllupsfotograf – Frederiksberg - Præstø

På en dejlig smuk forårsdag i maj, blev Astrid og Niels viet på Frederiksberg, nærmere bestemt i Godthåbskirken. Det store flotte og indbydende kirkerum kan virkelig skabe en fantastisk ramme om noget så smukt som en vielse. Det gjorde det også for dagens brudepar, der efter vielsen kunne lade sig lykønske at et mindre selskab med riskast som traditionen byder.

Efter vielsen gik turen sydover til Hotel Frederiksminde i Præstø. Hotellet der oprindeligt blev bygget som et forsamlingshus og opkaldt efter Kong Frederik VII, fungere i dag som et utroligt lækkert og flot hotel med en Michelin Restaurant.

Området omkring hotellet er smukt og grønt og med udsigt ud over Præstø Fjord. Vi benyttede naturligvis dette fantastiske område, til at gå en tur rundt og skyde en serie personlige portrætbilleder af brudeparret. Først lidt billeder med parrets 2-årige søn, og herefter en serie smukke billeder med parret alene.

Herefter stod den på reception, kageskæring og bobler, før selve bryllupsfesten kunne tage sin begyndelse. Med utrolig lækker mad og mange fantastiske personlige indslag til at hylde brudeparret på deres store dag.

Alt i alt en fantastisk dejlig dag og aften for brudeparret og deres inviterede gæster.

 

 Brudepar: Astrid & Niels

Vielse: Godthåbskirken, Frederiksberg

Bryllupsportrætter: Hotel Frederiksminde, Præstø

Bryllupsfest: Hotel Frederiksminde, Præstø