BRYLLUPSFOTOGRAF - fotograf til bryllup - Bryllupsfotografering

View Original

Amalie & Frederik – Græse Kirke – Frederikssund – Bryllupsfotograf Nordsjælland

Med bryllupsreception og bryllupsfest på privat grund i Frederikssund, kunne Amalie og Frederik fejre deres bryllup i private omgivelser. Men inden da, var brudeparret i Græse Kirke for at give hinanden deres ”Ja”.

Denne dag var et skønt og lunt forårsvejr, så det gav blot brudeparret de bedste betingelser for en skøn dag. Bruden ankom standsmæssigt i bil med sin far – klar til at føre sin datter til alters, og det var da heller ikke uden at blive meget berørt at situationen at brudens far kunne gøre det.

Ude foran kirken ventede brudepigerne i smukke festkjoler, der naturligvis var afstemt i farverne – så ingen detaljer var overladt til tilfældighederne.

Efter den kirkelige vielse, og gæsternes lykønskninger til det nygifte brudepar, kørte vi ud til Marbæk Strand, der ligger lige ud til Roskilde Fjord og den nye Kronprinsesse Marys Bro, og få kilometer fra kirken. I dette område lavede vi en serie bryllupsportrætter. Det er et perfekt område med vandet, broen, og lidt grønt, som giver mange muligheder for at skyde personlige portrætbilleder, som parret vil kunne nyde mange år ud i fremtiden.

Efter endt portrætsession kørte vi hjem til Brudgommens forældre, som lagde hus og grund til både reception og bryllupsfest. Her skar parret kagen for, som var flot dekoreret med Brøndby IF`s logo. Når man er stor fodboldfan er det en fantastisk sjov idé at personliggøre bryllupskagen med logo fra sin klub. Herefter var det tid til at pakke de mange gaver op, før resten af aftenen stod på bryllupsfest i teltet der til lejligheden var opsat på den store gårdsplads.

 

 Brudepar: Amalie & Frederik

Vielse: Græse Kirke

Bryllupsportrætter: Markbæk Strand

Bryllupsfest: Privat i Frederikssund