BRYLLUPSFOTOGRAF - fotograf til bryllup - Bryllupsfotografering

View Original

Julie & Lars – Fuglsang Herregaard – Kettinge Kirke – Bryllupsfotograf Lolland

Fuglsang Herregaard på Lolland, kan dateres helt tilbage til dronning Margrethe I´s regeringstid og var oprindelig et krongods. I 1700 tallet overtog en lokal storgodsejer herregården. I dag fungere stedet som et refugium, og har til formål at støtte blandt andet videnskabelig fordybelse og tankeudveksling, og der er i den forbindelse indgået aftaler med en række universiteter og kulturinstitutioner om brug af herregården som refugium eller til afholdelse af møder, kurser og konferencer.

Julie og Lars havde booket dette fantastiske sted, til at danne rammen om deres helt store dag. Med storslåede, romantiske og historiske rammer, dannede stedet den perfekte ramme for fejringen af en stor og vigtig dag i deres liv.

Omkranset af voldgrave og den store smukke tilhørende park, blev dette sted begyndelsen på et nyt kapitel for brudeparret – dagen hvor de begyndte livet som ægtepar.

Men inden da, var vi en tur forbi Kettinge Kirke, hvor Julie og Lars havde den formelle del af dagen, nemlig selve den rituelle vielse. Fra kirken kørte brudeparret i en hvid Tesla til Fuglsang Herregård. Herfra kunne vi begynde med at gå en tur i parken, for at skyde en serie personlige smukke og romantiske bryllupsportrætter med brudeparret, samt deres tre børn.

Herefter stod den på reception, med musikalsk underholdning og bobler samt naturligvis bryllupskage.

Vi benyttede naturligvis dagen til at få skudt en serie par-portrætter af samtlige par der deltog i bryllupsfesten, samt ét stort portrætbillede af alle gæster.

Herefter stod den bryllupsfest på Herregården med alt hvad dertil hører, af taler og mange smukke personlige, samt ikke mindst musikalske indslag.

Dette var også en aften hvor det danske herrelandshold i fodbold spillede en vigtig og afgørende EM kamp. Aftenens toastmaster kunne derfor undervejs annoncere målene fra kampen. Gæsterne fik under en af pauserne da også lejlighed til at se de sidste minutter af kampen, som heldigvis også indeholdt mål.

Efter en storsejr, kunne bryllupsfesten fortsætte i endnu højere humør for brudeparret og alle deres gæster.

  

Brudepar: Julie & Lars

Vielse: Kettinge Kirke

Bryllupsportrætter: Fuglsang Herregaard

Reception: Fuglsang Herregaard

Bryllupsfest: Fuglsang Herregaard