Som et smykke, fuldender brudebuketten den smukke brud på hendes store dag. Som traditionen foreskriver, er det gommen der skal bestille buketten. For mange brude, er netop brudebuketten en vigtig del af brylluppet. Mange har da bestemt også en klar holdning til hvordan buketten skal se ud, og måske har bruden en yndlingsblomst eller farve der skal være med. Ofte skal farver i buketten også spille sammen med borddekorationerne til bryllupsfesten. Der hviler derfor et stort ansvar på gommens skuldre.
Men for at undgå skuffelser, må gommen kende sin kommende brud godt, også hvad angår forholdet til yndlingsblomsterne. Men også årstiden spiller ind i valget af den rette buket. Der er traditioner i valget af blomster, der er mere sæsonbetonet, som eksempelvis tulipaner og syrener om foråret. Liljekonvaller og kornblomster om sommeren. Georginer og hortensia om efteråret, samt tulipaner og amaryllis om vinteren.
Det kan derfor være en god idé at se en masse billeder af brudebuketter, så man kan få inspiration. Eller man kan tage en snak med blomsterhandleren, der altid kan give gode råd med på vejen.
Når jeg er ude som bryllupsfotograf, er det altid et de vigtige billeder jeg laver – nemlig at dokumentere brudebuketten. Den holder jo af gode grunde ikke så længe. Derfor skal der naturligvis være et billede til evig tid, der viser hvordan buketten så ud på den store dag.
Jeg har i dette blogindlæg samlet en serie billeder af forskellige brudebuketter, som jeg har fotograferet til de seneste bryllupper, som jeg har været så heldig at få lov til at dokumentere.
Billederne kan være inspiration til jeres kommende brudebuket.
God fornøjelse.