Line & Jens – Frederiksberg Have – Restaurant Frederiksberg – Timotheus Kirken – Bryllupsfotograf København

I Valby ligger den mere end 100 år gamle store Timotheus Kirke. Netop her havde Line og Jens valgt at blive viet for øjnene af familie og venner. Jeg havde fornøjelsen af at følge parret på deres store dag helt frem til brudevalsen.

Bryllupsportrætter_Bryllupsfotograf_Frederiksberg_Have_København-104.jpg

I kirken kunne jeg fra pulpituret få et fantastisk godt overblik over hele kirkerummet, og dermed dokumentere vielsen fotografisk – og hvilken fantastisk mulighed. Brudeparret fik givet hinanden deres JA, og efterfølgende kunne brudeparret og deres gæster lytte til en indbudt guitarist, der satte stemningen i det store og flotte kirkerum.

Herefter blev brudeparret lykønsket af deres gæster med den traditionelle ris kastning, hvorefter turen gik direkte ned i kirkens krypt, hvor den stod på bryllupsreception med bobler og skæring af den flotte brudekage.

Jeg tog efterfølgende med brudeparret ind til Frederiksberg Have, hvor vi havde afsat en times tid til portrætfotograferingen. Turen rundt i den gamle og flotte have, bød på et væld af fotografiske muligheder, og stedet er bare eminent godt til dette formål, og resultatet taler for sig selv, nemlig en serie smukke, dejlige og personlige portrætbilleder af det nygifte par.

Fra den gamle have, gik turen ganske kort om på den anden side, hvor Restaurant Frederiksberg ligger. Her havde brudeparret arrangeret en fantastisk bryllupsfest sammen med familie og venner. Ud over en masse taler og personlige indslag, havde brudeparret som en overraskelse til alle, arrangeret en tryllekunstner til at underholde. Inden min fotografiske dækning af dagen sluttede, fik brudeparret danset den obligatoriske brudevals, og så kunne jeg takke af, og festen kunne fortsætte resten af natten.

Brudepar: Line & Jens

Vielse: Timotheus Kirken, København

Bryllupsportrætter: Frederiksberg Have

Receptionslokalitet: Krypten, Timotheus Kirken

Festlokalitet: Restaurant Frederiksberg