På en dejlig varm sommerdag havde Anita og Jesper valgt at blive borgerlig viet i det fri. Nærmere bestemt i Amaliehaven i København lige bag Amalienborg. Med massere af turister og gæster i haven som nærmeste tilskuere, blev parret på smukkeste vis viet, akkompagneret af en guitarist, der smukt lagde stemningen til vielsen sammen med alle gæsterne. Efter selve vielsen kunne brudeparrets gæster lykønske brudeparret med sæbebobler, der på meget romantisk vis understreger den store begivenhed.
Med smuk natur og vandfald som baggrund, fungere Amaliehaven som en elegant og smuk kulisse til et bryllup, og som bryllupsfotograf er det også sjovt at være med bryllupper der foregår udendørs.
Efter vielsen, gik turen rundt i haven for at lave bryllupsportrætterne, og videre henover Amalienborg slotsplads og videre ned til parrets fest location på – Restaurant AOC på Dronningens Tværgade.