Et billede fortjener mere end blot at være en fil på harddisken. Et billede er skabt til at glæde, og til at mindes en speciel begivenhed. Det gælder i særdeleshed et bryllupsbillede. Når den store dag er omme, er det trods alt kun brudekjolen, en visen brudebuket og minderne der er tilbage. Jeres bryllupsbilleder er til for at i kan mindes jeres dag.
Mange kræfter og ressourcer lægges i brylluppet, og der investeres tid og ikke mindst mange penge, også i fotograferingen. Derfor bør billederne ikke blot blive gemt væk på computeren, hvor de ikke bliver set. Investere i en løsning, hvor i kan få glæde af jeres billeder ofte, eller måske endda dagligt. Det kan enten være i form af et smukt vægbillede, eller et bryllupsalbum – eller måske ligefrem begge dele.
Et album med de vigtigste billeder fra dagen, er en investering man aldrig fortryder. Det er nemlig et produkt der gerne også skulle kunne gå i arv gennem generationer. Det er derfor ikke her der skal gås på kompromis med kvaliteten. Der findes mange hjemmesider hvor man kan designe en bog for få penge, og det kan være en glimrende løsning til feriebillederne. Men jeres bryllupsbilleder fortjener bedre. Et album er anderledes end en almindelig bog. Her trykkes hverken på offset papir, eller på almindeligt fotopapir.
Jeg tilbyder alle brudepar jeg laver billeder for, muligheden for at tilkøbe et lækkert kvalitetsprodukt. Her er tale om en Rolls Royce inden for bryllupsalbum. Det kan være svært at beskrive og vise med billeder og ord. Det bør ses ved selvsyn, og jeg fremviser det gerne på vores indledende møde.
Albummet består som udgangspunkt af 15 opslag, hvilket er 30 sidder med billeder (flere kan tilkøbes). Antallet af billeder kan variere alt efter det enkelte design. Det bliver håndindbundet i ægte Italiensk læder, og dermed er bryllupsalbummet ligesom de øvrige produkter ægte håndværk hele vejen igennem processen – fra optagelsen til det færdige produkt.
Størrelsen er 30 x 30 cm, hvilket giver en god stor og praktisk størrelse til at fremvise billederne. Jeres navne og bryllupsdato bliver indgraveret i coveret. Siderne bliver samlet i den kraftige og solide sorte kerne, det man kalder for ”Flush Mount”. Der medfølger en flot og beskyttende opbevaringsboks.
Design Service
Ingen bekymring om designet. Inden albummet går i produktion modtager i en pdf-fil med kopi af designet. Her har i mulighed for at få ændret i albummets indhold og design. Når i er tilfredse og godkender, sættes produktionen i gang – ikke før.
Cover muligheder
Albummet tilbydes i hele 16 forskellige læder farver, så der skulle nok være et som passer perfekt til jeres bryllupstema. Nedenfor ses de 16 forskellige muligheder.