Melissa & Alexander – Brorsons Kirke – Bryllupsfotograf København

På Nørrebro i København ligger Brorsons kirke, der er opkaldt efter den danske salmedigter H.A. Brorson. Her havde Melissa og Alexander valgt at blive viet på en skøn efterårsdag. Brudeparret havde lidt utraditionelt valgt, at der ikke skulle være en længere portrætserie af dem, men i stedet ønskede de blot at få dokumenteret deres vielse og reception.

Bryllupsfotograf-København_Brorsons_Kirke-135.jpg

Heldigvis kan alle få fotograferet sin store dag lige som de ønsker det, og ingen behøves at vælge en fast bryllupspakke.

Efter den smukke vielse, var det tid til at alle gæster kunne sige tillykke til brudeparret. Det nygifte par gik med gæsterne ned i kirkens krypt, for at få skyllet ganen i bobler og for at skære den flotte bryllupskage.

Aftenens bryllupsfest blev holdt på Restaurant Sidecar Banquet et par gader længere fremme. Men her sluttede dagens opgave for mig, og gæster og brudepar kunne feste videre natten lang.

Stort tillykke til Melissa og Alexander.


Brudeparrets reaktion på det færdige resultat:

”Tusind tak for de fine billeder. Det var en skøn dag og vi er meget glade for at du hjalp med at forevige den. Du har været super skøn under hele processen og utrolig nem at arbejde med, så tak for det.”

Melissa & Alexander

 

Brudepar: Melissa & Alexander

Vielse: Brorsons Kirke, København

Bryllupsportrætter: Brorsons Kirke

Receptionslokalitet: Krypten, Brorsons Kirke

Festlokalitet: Restaurant Sidecar Banquet