På en varm sommerdag hvor temperaturen sneg sig over 30 grader, var det noget af en udfordring at være iklædt festtøj. Ikke mindst for brudegommen der ligesom mange af de festklædte gæster, havde det meget varmt.
Caroline & Mathias havde valgt at holde deres bryllupsfest og vielse på Humleorehus lidt nord for Ringsted. Det fantastiske smukke sted, som ligger helt for sig selv ude i skoven, dannede rammen om en fantastisk dejlig fest for brudeparret.
Selve vielsen foregik udendørs i det store grønne område, og vielsen blev foretaget af en præst. Det kræver naturligvis at vejret er godt, når man planlægger en sådan vielse, men det var ikke et problem for dagens brudepar som havde det varmt.
Efter vielsen, stod den på kageskæring og bobler. Vi brugte naturligvis det store og fredfyldte område til at skyde en serie meget smukke og personlige bryllupsportrætter til parret, som de nu vil kunne nyde i mange år frem i tiden.
Det blev også til både et stort fælles gruppeportræt og en serie mindre gruppebilleder, før at det var tid til at trække indenfor, hvor aftens bryllupsfest bød på personlige indslag i form af meget rørende taler, og sjove og festlige indslag, før end brudeparret inden midnat kunne danse deres brudevals.
Brudepar: Caroline & Mathias
Vielse: Humleorehus
Bryllupsportrætter: Humleorehus
Reception: Humleorehus
Bryllupsfest: Humleorehus