Slagelse

Karen & Saeed – Comwell Sorø – Skt. Mikkels Kirke, Slagelse – Bryllupsfotograf Sjælland

Midt i Slagelse by tårner Skt. Mikkels Kirke sig op og er synlig i det meste af byen. Inde i det store flotte kirkerum gav Karen og Saeed deres JA til hinanden for øjnene af deres mange gæster fra nær og fjern. Efter vielsen kunne brudeparret lade sig hylde af gæsterne, der blæste sæbebobler over parret, da de gik ned af kirkens lange trap, til en ventende Ford Mustang.

Bryllupsportrætter_Comwell_Sorø_Bryllupsfotograf_Sjælland-307.jpg

I den flotte bil, blev brudeparret på behørig vis kørt til Comwell i Sorø. Her var først arrangeret bryllupsreception og efterfølgende bryllupsfest.

Under receptionen var der musikalsk underholdning af bl.a. de deltagende gæster og bruden selv. Vi benyttede området omkring Comwell til at skydes parret bryllupsbilleder. De enkelte dryp der kom denne dag, var på ingen måde en hindring for at skyde en serie personlige og dejlige bryllupsportrætter af brudeparret. Der er et dejligt grønt område omkring hotellet, og der er god udsigt ud over området omkring Sorø.

Herefter stod den på Iransk bryllupstradition, og som bryllupsfotograf er det altid en sand fornøjelse at få lov til at forevige traditioner fra andre kulturer end de danske. Så brudeparret blev både viet på dansk og på iransk.

Efterfølgende stod den på bryllupsfest med alt hvad det indebærer af taler, sang og musik og ikke mindst brudevals.

  

Brudepar: Karen & Saeed

Vielse: Skt. Mikkels Kirke, Slagelse

Bryllupsportrætter: Comwell Sorø

Reception- & Festlokalitet: Comwell Sorø