bryllupsfotograf Ringsted

Kirstine & Jakob – Humleorehus – Vigersted Kirke – Ringsted – Bryllupsfotograf Sjælland

Få kilometer nord for Ringsted ligger Vigersted. Som alle andre landsbyer har byen naturligvis sin egen kirke, og netop her blev Kirstine & Jakob viet præcis som traditionerne foreskriver det. De mange bryllupsgæster kunne efterfølgende lykønske brudeparret med riskast da de trådte ud af kirken.

Humleorehus_Bryllupsbilleder_Fotograf_Bryllup-210.jpg

Efter vielsen kørte vi en tur ud i det grønne, hvor der var en lille sø med en bro ud i vandet. Her kunne vi skyde de første dejlige og smukke bryllupsportrætter, inden turen gik videre til Humleorehus som ligger et stenkast uden for byen.

Her skulle dagens bryllupsreception afholdes med bobler og bryllupskage, som naturligvis skulle skæres for af brudeparret. Efter at brudeparret havde skåret kagen og sablet champagnen, gik vi en tur rundt i det grønne område ved Humleorehus. Her er et fantastisk dejligt fredeligt grønt område, så det var et perfekt sted at skyde en serie smukke og personlige bryllupsportrætter.

Vi fik også samlet alle gæsterne til det såkaldte kongebillede – et stort gruppebillede af alle gæsterne sammen med brudeparret. Herefter skød vi en serie parbilleder af alle gæsterne. Det er en super god måde at mindes sine gæster fra den store dag.

Herefter stod den forsat på bryllupsreception, og brudeparret og alle deres gæster kunne senere fejre bryllupsfest hele aften og natten.

  

Brudepar: Kirstine & Jakob

Vielse: Vigersted Kirke - Ringsted

Bryllupsportrætter: Humleorehus

Reception- & Festlokalitet: Humleorehus