I Hørsholm Kirke nord for København, havde jeg på en dag med ustadigt vejr, fornøjelsen af at forevige Sine & Lars på deres store dag. Kirken der ligger i smukke omgivelser, dannede den perfekte ramme for brudeparret. Bruden ankom standsmæssigt til kirken i en ældre hvid Packard.
I de bagvedliggende smukke og grønne omgivelser, skød vi bryllupsportrætterne. Trods lidt vand fra oven, var dette dog ingen hindring for at lave mindeværdige billeder – tværtimod. Med hjælp fra træerne og en god paraply, får man bare nogle dejlige og fantastiske billeder.
Da brudens far ikke længere er iblandt os mere, havde brudeparret valgt efterfølgende at ligge brudebuketten på gravpladsen.
Herefter kunne parret lade sig transportere videre til bryllupsfesten i den smukke bil.
Stort tillykke til Sine & Lars