I hjertet af København ligger den smukke og fantastiske Botanisk Have. Haven er et levende museum og rummer Danmarks største samling af levende planter og er den eneste genbank for vilde planter. I disse fantastiske og idylliske omgivelser, havde jeg fornøjelsen af at være bryllupsfotograf for Tanja og Daniel, som havde valgt at blive viet i disse fantastiske omgivelser. Vielsen foregik på perronen lige ved Palmehuset.
Når man holder vielse udendørs, spiller vejret naturligvis en vigtig rolle. Vielsen nåede også lige akkurat at blive færdig, før der blev lukket op for sluserne oppe fra. Heldigvis foregik receptionen indendørs hvor vejret ikke spiller nogen rolle.
Efter endt reception, tog vi en tur rundt i hele haven for at skyde parrets bryllupsportrætter. Botanisk Have er ikke mindre end fantastisk til at lave smukke og romantiske bryllupsportrætter i.
Brudepar: Tanja & Daniel
Vielseslokation: Botanisk Have, København
Receptionslokation: Botanisk Have, København